mandag den 11. august 2014

Når de velbegavede bliver de klogeste.



Højt begavede børn kan have svært ved at begå sig blandt normalt begavede. De kan have en meget anderledes tilgang til ting, og en helt anden forståelse. Når de er sammen med normalt begavede børn, kan de have svært ved at kommunikere om et emne, og de normalt begavede børn forstår heller ikke den mere komplekse tilgang bare til en helt almindelig leg. Hele deres adfærd er anderledes, og derfor 'stikker' de ofte ud i forhold til venner eller klassekammerater. Omgivelserne kan opfatte dem som børn med diagnoser, fordi de ikke kan forstå deres adfærd, og alt må jo have en årsag. Plads til forskellighed er ikke tilladt mere. Vi er så diagnosefikseret i dette land, at når et barn ikke er helt og aldeles indenfor normaltområdet, så er det sygt.


De højt begavede børn kan have svært ved, at tilpasse sig en 'normal' tilværelse, og det forventes. De ses og genkendes ikke som intelligente, for de stryger ikke bare derudaf uden problemer, som man forventer af en intelligent. 

Jeg har flere gange påpeget, at de som betragtes kloge af fx pædagoger og lærere er de velbegavede. Velbegavede er de som ligger mellem normalt begavet og højt begavet. De har stadig en mere normal adfærd og forstå samtidig også bedre materiale og lærertilgangen til stoffet. 

Skoler og lærere tager derfor hensyn til de velbegavede og giver dem gerne tilpasset materiale til deres 'høje' intelligens, mens de højt begavede ofte får materiale, der er lettere end til de normalt begavede, simpelthen fordi de ikke opfattes som særligt kloge, og man kun ser på deres udfordringer, og ikke deres ressourcer, som forsvinder helt i den forpinte adfærd. Man ser et barn i mistrivsel, man ser et barn der har svært ved alt ting, man ser et barn med uforstået adfærd og reaktionsmønster. Højt begavede børn er ofte asynkron udviklet, hvilket vil sig, at de ikke udvikler sig jævnt gennem årene, som andre børn, men kan stå i stampe i den følelsesmæssige udvikling, mens de stryger afsted i den intellektuelle del.

Et barn kan derfor både være meget stor og meget lille på samme tid og det forvirrer ofte lærerene. De fokusere på 'den lille' fordi den er mest synlig, men glemmer 'den store'  de også er. Det kan være meget svært at forklare hvad det vil sige, hvis man ikke selv er en del af det, og ingen tror rigtigt på hvor stor en betydning det har gennem hele dagen, i forhold til alle dagens gøremål store som små.

Denne lille film illustrerer det meget fint, både hvad det vil sige at være asynkron udviklet, og hvorfor det ofte er de velbegavede der når længst her i samfundet. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om årsagen til at det er de velbegavede der når længst, simpelthen ikke kun falder sammen med graden af IQ, men den simple årsag, at de er blevet set og tacklet helt korrekt gennem deres opvækst og har fået lov at udvikle deres intelligens, hvor imod de højt begavede nærmest er blevet 'kuet' og holdt nede gennem hele deres barndom og opvækst, uden nogen form for succes, uden nogen former for anderkendelse, af hvem de er og hvad de kan. Et nederlag til deres selvværds følelse.

Se filmen HER








Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Kontaktformular

Navn

Mail *

Meddelelse *