Asynkron udvikling



Kort om børns udvikling;

Hvis man læser en bog om børns udvikling, vil man ofte få beskrevet, der kan være meget stor forskel på børn i forhold til, hvornår de lærer hvad. Et par år til hver side - dette ved de fleste fagfolk udmærket.Alligevel kommer mange højt begavede børn i klemme i systemet, fordi pædagoger eller lærere tror, der er noget helt galt med det højt begavede barn. Barnet kan nemlig ofte svinge ualmindeligt meget - for eksempel kan det tænke og ræsonnere abstrakt, men det begår sig ikke ret godt socialt.Så bliver barnet sendt til psykolog. Og dette sker fordi læreren tror, barnet skal "hjælpes", men i stedet får det barnet til at føle sig endnu, endnu mere forkert.Det, voksne skal lære, er, de ikke må tænke på et højt begavet barn som værende foran "hele vejen rundt". Dette kaldes asynkron udvikling!Hvad er "asynkron udvikling"?
Asynkron udvikling er et meget vigtigt begreb, der med to ord beskriver essensen i at være højt begavet.
Beskrivelser af begrebet finder man mange steder i den engelske litteratur – blandt andet i bogen ”You know your child is gifted when..” (Galbraith, 2000); “Gifted kids seem out of sync with what is appropriate for their age. They may, at times, think like adults and act like children (min fremhævelse). They seem mature but lack judgement, simply because they haven´t been around very long. Sometimes their motor skills lag behind their mental powers. They can see in their mind´s eye what they want to do, but they can´t get their fingers to cooperate.” (p. 49)
Og videre på side 50; “It´s easy to forget that just because gifted children talk like adults, they don´t think or feel like adult. And they shouldn´t be treated like adults.”
I “Stand Up for Your Gifted Child" (Smutny, 2001) er beskrivelsen meget enslydende; ”For one thing, most gifted kids aren´t gifted at everything and most develop at different rates. Gifted children´s intellectual development is usually ahead of their physical and emotional development. A gifted child may talk like an adult but have temper tantrums like the child he is.” (p. 17).
Kort sagt betyder asynkron udvikling altså, hvis man bruger de standarder for, hvad man kan forlange af normalt begavede børn på det intellektuelle såvel som det modenhedsmæssige område, så har man i et barn med særlige forudsætninger et lille væsen, som falder fuldstændig udenfor. I mange tilfælde er barnet op til fire år foran intellektuelt, men samtidig vil det også være fuldstændig normalt, det er 2-4 år bagud modenhedsmæssigt.

Asynkron udvikling illustreret i et "Illeriskt" perspektiv
Den danske professor, Knud Illeris, har i sin bog "Læring" (2004) beskrevet netop, hvordan forskellige læringsteorier tager udgangspunkt enten i et barns kognitive (intellektuelle) side, dets psykodynamiske (følelses-mæssige) side eller den samfundsmæssige (sociale) side. Dette illustrerer han ved hjælp af en trekantsmodel, hvor spidsen peger nedad.
Samtidig bruger han også trekantsmodellen til på individniveau at vise, hvordan de to sider - den kognitive og den psykodynamiske - hele tiden arbejder sammen inde i barnet og det samspil arbejder så igen sammen ud mod den samfundsmæssige.
De to sider arbejder naturligvis også sammen, hvis man er meget intelligent, men fordi man (som regel) kun er foran på den intellektuelle side, så opstår der disse "akavede" adfærdstræk, hvor man det ene øjeblik er enormt sofistikeret i sin tankegang, og næste øjeblik kaster barnet sig ned på gulvet og græder snot. Og det er dette mærkværdige spænd, mange voksne har svært ved at forstå og rumme.
Da man for nogle år siden lavede et projekt i Lyngby-Taarbæk Kommune omkring børn med særlige forudsætninger, brugte man blandt andet nedenstående liste med kende-tegn fra bogen "Help - our child is gifted" af den sydafrikanske forfatter, Shirley Kokot.
Kunne man genkende disse adfærdstræk i sit barn, så kunne det være, barnet var/er højt begavet. Liste ser ud som følger:

•Bevidst og årvågen gennem barndommen
•Opmærksom på mange fænomener
•Højt aktivitetsniveau
•Lille søvnbehov (kan have lille søvnbehov – min tilføjelse)
•Avanceret udvikling
•Ivrigt observerende
•Ekstremt nysgerrig
•God hukommelse
•Tidligt og veludviklet ordforråd
•Lærer hurtigt
•Kan tænke og ræsonnere abstrakt
•Følsom•Perfektionist
•Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder
•Udpræget retfærdighedssans

De samme (og flere) kendetegn er beskrevet nærmere under punktet Stereotyper. Her skal kendetegnene bruges til - ved hjæp at Illiris´s model - hvordan de skal forstås i forhold til asynkron udvikling.

Et filmklip:
Viden Om Intelligens - Asynkron udvikling

Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Kontaktformular

Navn

Mail *

Meddelelse *