onsdag den 21. maj 2014

Betegnelser

www.giganoerdellertalent.blogspot.dk

Intelligent - Klog - Børn med særlige forudsætninger - Højere begavede børn - Velbegavede børn - HB - Talenter -  BMSF

Børnene har mange betegnelser men fælles for dem er, at de ret ofte mistrives i skolerne. De spottes ikke, og i flere tilfælde ses de som nærmest dumme, liggende lavere end resten af klassen, og ind imellem sættes de ned i klasse, i stedet for op, som de burde.
De kan være svære at genkende for en lærer i den daglige skoledag, men hvorfor?
En myte er, at kloge / intelligente børn bare er dygtige - til det hele, og laver deres ting uden besvær, de ligger langt over fagligt i klassen, og har derfor ekstra bøger (ikke bøger med højere faglighed i stedet for pensum, nej ekstra bøger) Nu de er så pokkers kloge, kan de lige hælde det lette arbejde ud af ærmerne inden de kommer til det mere spændende. Det som passer til deres faglighed.
Men det er en myte, for virkeligheden er en helt anden. Ja, nogle har let ved det, men det er mest de velbegavede. De som er højere begavede kan have lige så svært ved at forstå materialet, som fx en mindre begavet. Men det vil der ikke være nogen der stiller spørgsmålstegn ved.
Deres tankegang er ofte bagvendt, og de kan have svært ved at forstå hvad som forventes af dem. De misforstås og "sættes på plads" mange gange i løbet af en skoledag.
Børn med særlige forudsætninger er højere begavede børn, der som betegnelsen siger, er børn der har forudsætningerne for at bruge deres hjerne, hvis de får lov. De kan drive det vidt, men ikke af sig selv. De skal forstås og bruge deres hjerne, som gerne skal fodres med viden for de er i trivsel.
At være højere begavet, drejer sig heller ikke kun om at være klog, men om hele ens personlighed. Man er heller ikke klog på alle punkter eller i alle fag, nogle kan man være meget langt i, og andre slet ikke være med. Derfor omtaler nogle det mere som Talenter, for man kan være klog indfor flere forskellige felter.
Noget af det der også følger de kloge børn kan være Asynkronudvikling. At være asynkron udviklet betyder, at man fx fagligt og følelsesmæssigt kan ligge med mange års interval. De fleste ved nok, at ikke alle børn udvikler sig lige hurtigt, trods samme alder, og de fleste ved også at det kan svinge nogle år til begge sider, for stor/for lille. 
Men hvad sker der når dette for stor / for lille er i samme barn og vi ikke taler om nogle år, men mange år? Det kan spring snilt 10 år. Et barn der er fx 9 år kan følelsesmæssigt opføre sig i nogle situationer som et børnehave barn på 3 år, og et split sekund efter være moden som en lille voksen eller en teenager på 13 år. Disse lynhurtige skift er det nok mest forældrene der har styr på, mens fagpersonale, der slet ikke forstår hvad der lige skete, ser det som værende et problem, noget dysfunktionelt. Barnet ses nu som et problem, og slet ikke et barn med masser af ressourcer. De kan virke som en blebarn med studenterhue. Barnet vil aldrig blive behandlet rigtigt, for det vil blive behandlet som en på 9 år, men er aldrig der, de er enten i den ene ende af skalaen eller den anden i det store spring de har i alder. 
At børnene ind imellem udover at kan have svært ved det, også finder et betydeligt lavere leje i forhold til deres egen faglighed, er at de bevidst forsøger at være som de andre, de forsøger at gøre læreren tilpas, de forsøger at være den læreren tror de er, men de ligger ikke fagligt der, og derfor ses de ofte som underydere. De skal virkelig udfordres i viden for at have det godt med dem selv.

Hvordan når vi det, når fagpersoner såsom lærere ofte ser dem helt forkert?


Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Kontaktformular

Navn

Mail *

Meddelelse *