søndag den 12. juni 2016

Derfor har børn med høj IQ, "stejle" forældre



Forældre til børn med høj IQ møder ofte modstand, når deres børn starter i skole. Her er en af årsagerne.

Der er en forventning om, hvordan børn med høj IQ er. De er så kloge, at de bare stryger derudaf, helt af sig selv selvfølgelig. Det er den stereotype opfattelse af kloge børn.

Sandheden er dog, at det ikke altid ses, at barnet er højt begavet, med mindre man kender de tegn der er på begavelse. Det er gerne noget der viser sig i de tidlige år, og altså før barnet kommer i skole. Det er forældrene der har set denne udvikling. Dem der kender barnets forcer. Ingen er dog interesseret i den viden. Det er meget forkert, for det er netop heri man kan finde metoden til, at få barnet i trivsel. Også i skolen.


Højt begavede børn resonere helt anderledes, og danner sig andre og egne måder at indlære på. En lærer kan derfor have svært ved at undervise barnet, hvis ikke der tages hensyn til barnets egen måde at løse opgaver på. Det er hele adfærden der er anderledes ved de højt begavede børn. Altså dem som kaldes børn med særlige forudsætninger. De som ligger mellem de normalt begavede og de højt begavede, kalde velbegavede. Det er faktisk meget lettere at være velbegavet end højtbegavet,  hvis vi kikker på skoledelen. Det er der forskellige årsager til. En af dem er, at de ikke er så anderledes tænkende, de forstår også opgaverne og materialet, og så måske det aller vigtigste..... De er nemlig lige sådan som skoler opfatter som højt begavet. Derfor får de sværere materiale, der er et samarbejde med forældrene, for at fremme disse meget kloge børn. De bliver løftet igennem deres skoletid, på netop den måde begavede børn har brug for.  De som faktisk er har en høj begavelse, bliver set som besværlige, med stejle forældre. Det er som holdningen er, "Hvis jeres barn er så klog, hvorfor har det så svært ved det faglige?"

Det kan der jo være mange årsager til, her er nogle af dem;

  • Ordblindhed
  • Talblindhed
  • Høre/lytte udfordringer
  • ADHD
  • Autisme
  • Tourette
  • OCD
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Eksekutive problemer
  • Samsyns problemer
  • Langsom arbejdsshukommelse
  • Angst
  • Somatisk sygdom
  • m. fl



Hvis børn med høj IQ samtidig er udfordret med nogle af ovenstående, eller andre diagnoser, så vil deres liv, nøjagtigt som andre børn have nogle udfordringer, som gør, at det kan være svært at indlære uden videre. Det gør dem dog ikke mindre kloge, og det frustrere både barnet og familien, at der ikke er mere forståelse for, at også de kloge børn med udfordringer, skal udfordres på deres intelligens alligevel.

Disse børn kaldes 2e / Twice Exceptionelle børn, og dem kan du læse meget mere om på siden www.2eDansk.dk som netop beskæftiger sig med de udfordringer, som de dobbelt udfordrede børn lever med. De børn har også med at komme i klemme i systemet, fordi skole og forældre, står så langt fra hinanden i forståelse.

Jeg vil stærkt opfordre fagpersonale om, at sætte sig ind i de børn. Ellers kommer de aldrig i trivsel, men skades og man gør dem ondt gennem hele deres opvækst, hvis ikke man samarbejder med forældrene. HER er fagpersonale simpelthen på dybt vand. 










Ingen kommentarer:

Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Kontaktformular

Navn

Mail *

Meddelelse *