søndag den 29. maj 2016

Kursus til fagpersonale må være vejen frem



De højt begavede børn lider mange trængsler i skolerne især. Der kan også godt være noget i børnehaverne, men i den periode ses de ofte, at rykke helt vildt i udvikling, og pædagoger ser ofte børn der i den grad er skolemodne. De ser dog ikke den store asynkrone udvikling de ofte også har, og som giver dem et ordentligt spark når de starter i skole. Modenhedsmæssigt sakker de langt bagud. Overleveringer fra børnehave til skole er gerne fine, og så kommer forældrenes beskrivelser til kort.

Mange af de højt begavede børn får en særdeles
svær skole tid, med masser af mindreværd og nedgørelse, underydelse og forsøg på at passe ind. Det forventes, at de er et sted de overhovedet ikke kan nå, omvendt begynder lærerne så at mene, at de bare skal have noget lettere materiale. Deres udfordringer ligger ofte slet ikke i det faglige, men i deres udviklingstrin, - hvilket ingen ser. Når forældrene så kommer og påtaler disse ting, ses de som forældre der ønsker at bremse barnet i deres forrygende udvikling.

Det kan gå helt i hårdknude, og der er faktisk højt begavede børn, som har været anbragt og er mere eller mindre ødelagt, fordi man fjernede dem fra de eneste, der faktisk ved hvem de er og hvad de formår.

Jeg fik lov at dele denne kommentar fra en skoleleder på min facebook side,  i et spørgsmålet til, hvordan man hjælper til forståelse i fastlåste sager, med de højt begavede børn  :)






Citat: Trine Stampe - Skoleleder


Det er svært at give et entydigt svar, så jeg kan kun svare dig ud fra hvordan jeg selv nåede frem til at forstå de højt begavede elever og deres forældre. Først og fremmest skal man som forældre vide, at skolen gør hvad de gør af uvidenhed og i den bedste mening. Vores mål er det samme som jeres, nemlig at jeres børn skal være glade for at gå i skole og at de skal lære så meget som muligt. En anden ting man skal anerkende er, at de fleste lærere lever med en evig dårlig samvittighed over ikke at have tid nok til at lære børnene alt det vi gerne vil. Det får os til at stirre os blinde på det børnene ikke kan, fordi vi føler at vi har pligt til at få dem det lært. Hvis skolen så ikke har sat sig ind i de særlige problematikker omkring højt begavede børn, så kommer den hele tiden til at vælge de forkerte løsninger. Man har ikke forudsætningerne for at indse, at der er tale om høj begavelse, da det jo ikke er det første man tænker på, hvis man sidder med en elev der underpræsterer. Hvis forældrene så kommer og siger, at de mener at deres barn er højt begavet og bare keder sig fagligt, så føles det som en kæmpe kritik og man føler sig helt utilstrækkelig som lærer. Min egen reaktion når der er noget jeg føler at min skole ikke kan er, at prøve at sætte os ind i det. I sin tid da det første forældrepar insisterede på at deres barn var højt begavet på trods af at det var åbenlyst for os at problemet nok nærmere var ADHD eller dårlig opdragelse - var at tage på et kursus om højt begavede elever sammen med fire af mine lærere. Ærlig talt håbede vi på at kunne bevise for disse irriterende, insisterende forældre, at vi havde ret, men vi blev klogere. Det blev starten på en spændende rejse, hvor vi med forældrene i hånden sammen forsøgte at ramme dette fantastiske barn fagligt og intellektuelt. Forældrene gjorde det helt rigtige - de sagde til os at de godt vidste at vi ikke blev eksperter "over night" men at de var dybt taknemmelige over at vi overhovedet ville prøve. Det gav os selvtilliden til hele tiden at forsøge selv om vi også fejlede. Vi opdagede jo også alle de andre højt begavede børn, som vi havde overset, så dem gik vi også i gang med at prøve at ramme. Det er SÅ svært at ramme rigtigt. Jeg har arbejdet med dette målrettet i 8 år nu, og har stadig ikke alle løsningerne, så hvis I forældre kan berolige os ved at forsikre os om at I ikke stiller krav om en studenterhue i 7.kl., så hjælper I os godt på vej.




Gid andre pædagoger, lærere, skole/institutions ledere, og sagsbehandlere ville gøre det samme, uanset hvad deres hensigt så er fra start. De vil blive klogere, og det er det absolut vigtigste.

For de fleste forældre til højt begavede børn handler det langt mere om trivsel og anerkendelse af barnet og dem som forældre, end en studenterhue i 7 kl.

Ingen kommentarer:

Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Kontaktformular

Navn

Mail *

Meddelelse *